Arbejdsgruppen er i gang

Lyng skriver

I mandags mødtes arbejdsgruppen for Parken i Stengade for første gang. Her diskuterede vi de input, vi fik på vores event i parken i sidste uge, og arbejdede os frem mod beboermiddagen på mandag.

Arbejdsgruppen består af beboere fra Blågården, som har meldt sig til at være med til at få sat rammerne for Parken i Stengade. Alle kan være med i arbejdsgruppen, hvis du har tid og lyst.

Så får du endnu større indflydelse på, hvordan det forslag til parken kommer til at se ud, som vi skal stemme om afdelingsmødet d. 23 april.

Kiggede på zoner i parken

Til mødet i mandags diskuterede vi blandt andet de forskellige områder i parken, og hvordan de måske kan anvendes.

Vi skrev også noter ned på store kort over området, så vi har et godt udgangspunkt, når vi skal tale med jer beboere på mandag til beboermiddagen.

På baggrund af vores snakke til mødet tager vores arkitekt også hjem og arbejder på de plancher og ideer, vi skal tale videre om på mandag.

Vil du være med?

Vil du være med i arbejdsgruppen, så skriv en mail til post@parkenistengade.dk. Næste arbejdsgruppemøde er torsdag d. 11 april kl 17.

Læs mere om arbejdsgruppen 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *