Parken bliver til noget – planen er godkendt

Afdelingsmødet

I går, den 23. april, holdt vi ekstraordinært afdelingsmøde i fsb Blågården. Her skulle beboerne stemme om det forslag til den nye park i Stengade, som vi fremlagde på baggrund af de beboermøder og arbejdsgruppemøder, vi har holdt den sidste tid. Og projektet blev enstemmigt vedtaget blandt de fremmødte.

Det betyder, at vi nu har fået beboernes mandat til at søge de ca. 3,5 mio. kroner, som Områdefornyelsen har reserveret til projektet. Der er ansøgningsfrist til Områdefornyelsen d. 7. maj, og derfor holder vi et arbejdsgruppemøde d. 2. maj kl 16.30. Her skal vi kigge på ansøgningen og samtidig blive lidt mere konkrete på parkens hovedtræk.

Hvis ansøgningen bliver godkendt hos Områdefornyelse afholder vi en række beboerarrangementer på begge sider af sommerferien. Her kan alle interesserede være med til at være endnu mere konkrete om, hvordan detaljerne i den nye park skal være.

Det glæder os virkelig meget, at vores naboer og medbeboere i Blågården nu har sagt ja til en ny og langt mere attraktiv park i Stengade. Og især glæder det os, fordi beboerne har været tæt inddraget i processen med at forme rammer og ideer til den nye park.

Se den plan for parken, som blev godkendt til afdelingsmødet

Endelig plan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *