Vi har afleveret ansøgningen til Områdefornyelsen

I dag d. 9. maj har vi afleveret vores ansøgning om midler fra Områdefornyelsen til vores nye park. Det har vi efter en intens beboerinddragelsesproces og masser af gode ideer. Nu krydser vi fingre for, at ansøgningen bliver godkendt, så vi kan komme videre med at lave parken.

Parkprojektet blev enstemigt vedtaget på et ekstraordinært afdelingsmøde i fsb Blågården d. 23. april, og siden har vi i arbejdsgruppen arbejdet intenst på at gøre ansøgningen klar.

Vores ansøgning bliver behandlet af Områdefornyelsens styregruppe i slutningen af maj. Bliver vores ansøgning godkendt, så skal vi igang med at være endnu mere specifikke på, hvordan parken skal indrettes – og ligesom med processen indtil nu, er alle beboere også her meget velkomne til at være med. Vi afholder også flere beboermiddage og arrangementer, hvor beboerne kan komme til orde og være med i den fortsatte proces.

Se video med processen

Vil du se lidt mere om processen indtil nu, så se denne film, vi har lavet, som vi også viste til afdelingsmødet i april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *