Vi kan nu tage parken i brug

Den gode dag er kommet, hvor entreprenøren har afleveret den færdige Park i Stengade til os. De har nu afsluttet arbejdet, og vi kan nu tage parken i brug. Nu glæder vi os til, at vi forhåbentlig snart kan holde en festlig indvielse.

Vores entreprenør Malmos har nu afleveret den færdige park i Stengade til os. Det betyder at den nye, grønne og mere trygge park er klar til, at vi taget den i brug – ja, faktisk kan vi se, at en del af jer allerede er begyndt at bruge parken. Det er dejligt at se.

Vi skal dog vente lidt endnu, før vi kan benytte græsarealerne. Græsset er nemlig spærret af, så det kan vokse godt til og slå rødder, inden vi begynder at sidde og gå på det.

Men ellers er parken nu, som den skal være. Vi kan gå ture heri, nyde blomsterne og den grønne beplantning. 

Og nu håber vi på, at coronasituationen snart gør, at vi kan holde en festlig indvielse af parken. Vi vil jo gerne, at vi alle kan fejre parken i fællesskab. Det er jo vore allesammens park, designet og skabt af os beboere i Blågården i Fællesskab.

Vi glæder os til at se jer alle dernede. Husk, det er vores allesammens park, som er blevet til med støtte fra Områdefornyelsen og med hjælp fra de dygtige arkitekter i gaardrum.dk, som har lyttet til alle vores ideer og drømme og omsat den til en brugbar park.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *